enda

Birgit Lunow Nielsen

”Min baggrund kommer til sin ret”

Da Birgit besluttede sig for at blive selvstændig konsulent, var det allerede med masser af erfaring og succes i bagagen. Hun havde haft ledende it-stillinger hos store internationale virksomheder som Rockwool, Nordea og Carlsberg, men for nogle år siden skulle der ske noget nyt, og dba consult var ved hendes side.

”Jeg kom fra en stilling som fastansat i en stor virksomhed, hvor jeg havde ansvaret for al it i Vesteuropa, og nu skulle jeg finde ud af, hvad mit næste job skulle være. Jeg tænkte, at jeg havde baggrunden og erfaringen, især med hensyn til SAP, til at kunne tilbyde noget til mange forskellige virksomheder. Og jeg kan godt lide luftforandring, nye udfordringer, og derfor valgte at jeg blive selvstændig. Der gik ganske kort tid, og så havde jeg et job via dba consult.”

Siden 2016 har Birgit arbejdet som konsulent hos Arla Foods, hvor hun efterhånden har været involveret i en række vigtige projekter.

”Jeg har arbejdet med implementering af SAP GRC, hvilket også betød, at vi skulle rydde op inden for den eksisterende rollefordeling i SAP. Jeg er også projektansvarlig for vores GDPR-projekt. Lige nu er vi gang med at indføre et nyt IBM-system for Identity Management, hvor der også skal installeres hardware.” Arbejdet hos Arla har bekræftet Birgit i, at hun traf det rigtige valg ved at blive selvstændig og arbejde med dba consult. Som tiden skred frem, var der ingen tvivl om, at min baggrund kom til sin ret. Jeg kan som konsulent dykke ned i forskellige problemstillinger og gøre en forskel. En del af vores IBM-projekt var outsourcet til en tredjepart, men nu har Arla lagt hele ansvaret hos mig. Det er en rigtig stor tillidserklæring at få. Og jeg vil gerne forsætte hos Arla, fordi jeg føler, der stadig er områder, hvor jeg kan tilføre virksomheden ekstra værdi, for eksempel ved at opnå besparelser.”

Med sig på rejsen har Birgit haft dba consult. “Som selvstændig har du også brug for nogen, der forstår sig på din situation og repræsenterer dine interesser. dba consult har været meget åbne og hjælpsomme. Jeg ved, jeg altid kan tage fat i dem, hvis jeg skulle få brug for rådgivning eller støtte.”